Danske ishockeytalenter rykker ud af A-gruppen
Det danske U20-landshold for herrer i ishockey er færdig i det bedste selskab, efter at Danmark fredag tabte i nedrykningsspillet til Kasakhstan ved VM i Canada. (Arkiv). Foto: Markku Ulander/Ritzau Scanpix
Scanpix/Markku Ulander
Danmarks U20-ishockeyherrer rykkede ud af A-gruppen med andet nederlag til Kasakhstan i nedrykningsspillet.
Danmarks U20-landshold hører ikke længere til blandt verdens bedste ishockeynationer i aldersklassen.
Det blev en kendsgerning fredag aften, da de danske ishockeytalenter ved VM i Canada tabte igen til Kasakhstan.
Danmark tabte nedrykningskampen med 0-2, og dermed er det farvel til det fornemme selskab.
Danmark og Kasakhstan skulle spille bedst ud af tre kampe om at undgå nedrykning, og da Danmark tabte det første opgør med 3-4, så var de danske spillere pisket til at vinde det andet opgør for at sikre endnu en afgørende kamp mod Kasakhstan.
Det lykkedes altså ikke for træner Olaf Ellers tropper, da to hurtigere scoringer i første periode af Sayan Daniyar og Davyd Makutsky afgjorde opgøret.
Danmark sluttede sidst i sin indledende gruppe med lutter nederlag og en målscore på 0-26, men i det første opgør mod Kasakhstan onsdag kom holdet trods alt på scoringstavlen for første gang.
Det lykkedes ikke at fortsætte målscoringen i det andet opgør, og i stedet scorede Kasakhstan to gange yderligere sent i tredje periode.
Med halvandet minut tilbage af kampen sendte Artur Gatiyatov pucken i et tomt dansk mål, og et halvt minut senere blev det også 4-0 til Kasakhstan, og dermed var Danmarks nedrykning en realitet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde