Danske ishockeytalenter tager stor skalp ved VM
Finland må bøje sig for Danmarks U20-hold ved VM i Canada. Sejren på 3-2 blev grundlagt i første periode.
Danmark U20-landshold i ishockey kan efter en sejr over Finland i sin anden kamp ved VM i Canada begynde at drømme om at gå videre fra den indledende runde.
De danske ishockeytalenter besejrede finnerne 3-2, og har dermed tre point i gruppe A.
Mandag tabte danskerne åbningskampen 1-6 til Sverige, men det store nederlag havde spillerne tilsyneladende rystet af sig.
Sejren blev grundlagt i første periode, som Danmark vandt 2-0.
William Boysen scorede efter godt fem minutters spil, mens David Madsen øgede føringen med under tre minutter tilbage af perioden ifølge turneringens hjemmeside.
Finland formåede heller ikke i anden periode at score, og gik derfor ind til de sidste 20 minutter bagud med tre mål, efter en ny dansk scoring af Joachim Blichfeld efter 35 minutter.
I tredje periode var rollerne byttet om. Finland reducerede til 2-3, mens Danmark ikke formåede at passere den finske målmand.
Nu venter Tjekkiet i den næste kamp, som spilles 29. december.
Tjekkiet fører gruppe A med fire point efter to kampe. Sverige kan dog med en sejr i holdets anden kamp mod Schweiz spille sig til tops i gruppen.
De seneste to år er det danske U20-hold noget overraskende nået frem til kvartfinalen ved VM.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned