Danske istalenter forlænger måltørke i klart VM-nederlag
De danske ishockeytalenter er som ventet kommet på en svær opgave ved U20-VM, hvor holdet efter tre kampe er noteret for en målscore på 0-22. Her ses Jonas Røndbjerg i aktion i premierekampen mod Canada. Foto: Rich Lam/Ritzau Scanpix
Rich Lam/Ritzau Scanpix
Danmark har efter tre kampe endnu ikke scoret ved U20-VM, men kan stadig undgå nedrykningskampe.
Scoringsproblemerne fortsætter for det danske U20-landshold i ishockey ved VM i Canada.
Med 0-4 mod Schweiz led Danmark det tredje nederlag i lige så mange kampe, og det er endnu ikke lykkedes Olaf Ellers tropper at sende pucken i nettet.
0-22 lyder den nedslående målscore tre kampe inde i turneringen.
Schweizerne kom foran efter knap ni minutter, da Philipp Kurashev scorede det første af sine tre mål på den danske målmand Mads Søgaard.
Ved første pause var Danmark bagud med to mål, og det formåede holdet ikke at rejse sig fra, selv om det blev til et par store danske muligheder undervejs.
Trods den besværlige VM-start, der også har budt på forventede nederlag mod Canada og Rusland, har det danske hold stadig muligheder for at redde livet på øverste niveau i ishockeyhierarkiet.
En dansk sejr i ordinær tid i sidste gruppekamp nytårsaften mod Tjekkiet vil sende danskerne i kvartfinalen.
Hvis Danmark taber point til tjekkerne, venter nedrykningskampe mod det hold, der slutter på sidstepladsen i den anden pulje. Det bliver enten Slovakiet eller Kasakhstan.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned