Danske kajakroere er klar til semifinaler i Ungarn
Både René Holten Poulsen og Henriette Engel Hansen gik videre til semifinalerne efter fredagens indledende heat i henholdsvis 1000 og 500 meter enerkajak ved World Cuppen i ungarske Szeged.
René Holten Poulsen vandt uden problemer sit indledende heat på 1000 meter, mens Henriette Engel Hansen gik videre til semifinalerne via en femteplads på 500 meter.
- Henriette havde problemer i sit heat med en skrå modvind, så på den baggrund var en femteplads i indledende heat godkendt.
- Modsat roede René et problemfrit løb og kom nemt videre, siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Bo Vestergaard, i en pressemeddelelse.
På kongedistancens 1000 meter får René Holten Poulsen som ventet selskab af verdensmesteren Max Hoff fra Tyskland i semifinalerne.
Max Hoff har vundet de to første World Cup-stævner i Italien og Tjekkiet med René Holten Poulsen lige efter på andenpladsen i begge finaler.
- Det ser ud til at blive en ny tvekamp mellem Holten Poulsen og Hoff, konkluderer Bo Vestergaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub