Danske kajakroere misser finale og dermed OL-billet
Det bliver ikke til OL-deltagelse i Paris for de danske kajakroere Gustav Bock og Rasmus Knudsen. (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Danskerne Gustav Bock og Rasmus Knudsen formåede ikke at gå videre til finalen i 500 meter toerkajak.
Det er i denne uge, at flere danske kajakroere får beseglet deres OL-skæbne.
Onsdag var duoen Gustav Bock og Rasmus Knudsen på vandet flere gange ved kvalifikationsstævnet i ungarske Szeged, og de formåede ikke at kvalificere sig til finalen i 500 meter toerkajak.
Kravet var, at Gustav Bock og Rasmus Knudsen skulle gå hele vejen og vinde finalen, hvis OL-billetten skulle i hus.
Det skulle fra start vise sig at blive en særdeles vanskelig opgave, da modstanden var for stor.
I det indledende løb endte Gustav Bock og Rasmus Knudsen onsdag formiddag på en femteplads i heat nummer tre med tiden 1 minut og 32,67 sekunder.
Det rakte til en samlet placering som nummer 12 og dermed en plads i semifinalen.
I semifinalen gik en del bedre for den danske duo, der dog havde for langt op til konkurrenterne. Fra start til slut hang danskerne efter de bedste både.
Den serbiske båd vandt foran slovakkerne og italienerne, mens også svenskerne var bedre end den danske duo.
Godt nok lykkedes det danskerne at ro over et sekund hurtigere i semifinalen, men igen blev det kun til en femteplads ud af de ni deltagere i tiden 1 minut og 31,52 sekunder.
På tværs af de to semifinaler endte Gustav Bock og Rasmus Knudsen på en tiendeplads. Det var ikke nok til at komme i finalen.
Torsdag skal den danske kajakroer René Holten Poulsen på vandet i Szeged i forsøget på at indløse en billet til OL.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned