Danske kvinder ryger hurtigt ud af fransk golfmajor
Emily Kristine Pedersen sluttede i samlet 13 slag over par efter to runder ved Evian Championship i Frankrig. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Emily Kristine Pedersen gik anden runde af Evian Championship i ti slag over par og endte blandt de bageste.
Den danske deltagelse ved majorturneringen i golf Evian Championship i Frankrig blev en kort fornøjelse.
Hverken Emily Kristine Pedersen eller Nanna Koerstz Madsen kommer med i weekendens finalerunder.
Tættest på var Nanna Koerstz Madsen, der gik anden runde i 72 slag, et slag over par.
Hun lavede fire birdies på runden, men også tre bogeys og en enkelt dobbeltbogey.
Nanna Noerstz Madsen sluttede dermed i samlet 147 slag, fem slag over par.
Dermed endte hun på en delt 71.-plads, og det var akkurat ikke nok til at klare cuttet til finalerunderne.
Emily Kristine Pedersen havde en skrækkelig runde fredag, som hun gik i hele 81 slag.
Danskeren lavede fire bogeys på de ti første huller, og hun fik en forfærdelig afslutning, hvor hun lavede dobbeltbogey på de tre sidste huller.
Emily Kristine Pedersen sluttede dermed samlet i 155 slag og endte på en delt 121.-plads blandt de 130 deltagere.
Franskmanden Celine Boutier overtog føringen samlet efter en runde i 69 slag. Hun har samlet brugt 135 slag, syv slag under par.
Sydafrikaneren Paula Reto, der førte efter førstedagen, gik anden runde i 75 slag og dumpede ned på en delt ottendeplads. Hun har samlet brugt 139 slag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde