Der har været storm om Alberto Contadors ret til at deltage i årets Tour de France, fordi hans dopingsag fra sidste år endnu er uafklaret.
Men danskerne og især de danske mænd er faste i støtten til spanieren, viser en rundspørge blandt 1014 danskere foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.
- Det er klart, vi kan bruge den støtte. Opbakning er altid godt, siger Bjarne Riis.
Undersøgelsen viser, at 50 procent af danskerne mener, at Contador er i sin gode ret til at køre det franske løb. 33 procent er imod hans deltagelse, mens 18 procent er uden mening.
Meningsmålingen blandt danskerne viser dog, at støtten fra mændene er langt større end støtten fra kvinderne.
Knap to ud af tre mænd (59 procent) mener, at Contador skal køre, mens kvinderne næsten er lige delt mellem ja (40 procent) og nej (38 procent) til spanierens tilstedeværelse i det franske etapeløb.
Torsdag var stjernen på danske Saxo Bank-Sungard ellers centrum for kritik af, at han kører med Touren, selvom han har en uafklaret dopingsag hængende over sig.
Støtten er vigtigt, mener Saxo Bank-Sungards administrerende direktør, Trey Greenwood.
- Vi er et dansk hold med internationale profiler, og med Bjarnes og holdets tilknytning til Danmark, vil vi altid gerne have danskernes opbakning. Det er godt for os.
- Danskerne er loyale fans, og de har altid støttet os, siger Trey Greenwood.
Han understreger i samme åndedrag, at beslutningen om at udtage Alberto Contador til årets Tour de France ikke har noget at gøre med andres meninger.
- Vi ville dog ikke ændre vores holdning til sagen, hvis danskerne var imod hans deltagelse, siger Trey Greenwood.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned