Danske OL-bronzevindere i sur exit i Indien
Det blev til en meget ærgerlig exit for den finaleseedede mixeddouble Joachim Fischer og Christinna Pedersen, da de torsdag spillede deres første kamp ved Super Series-turneringen India Open.
De danske OL-bronzevindere, som onsdag sad over i første runde, tabte 20-22, 21-23 til sydkoreanerne Ko Sung Hyun og Kim Ha Na efter at have ført i begge sæt.
Danskerne førte 14-7 og 19-16 i første sæt, før det begyndte at gå galt.
De fik afværget den første sydkoreanske sætbold, men på den anden sikrede Ko og Kim sættet.
Andet sæt blev lige så spændende. Joachim Fischer og Christinna Pedersen kom foran 17-14, inden de måtte afværge sydkoreanske matchbolde ved 19-20 og 20-21.
På den tredje matchbold gik den dog ikke længere, og Ko Sung Hyun og Kim Ha Na afsluttede kampen.
Det sydkoreanske par ligger blot nummer 135 på verdensranglisten, men det skyldes, at de ikke har spillet ret mange turneringer sammen.
Ko Sung Hyun ligger nummer tre på verdensranglisten i herredouble, mens Kim Ha Na er nummer otte i damedouble.
Hun er i øvrigt en af de otte damedoublespillere, som sidste år blev diskvalificeret ved OL i London for at have tabt med vilje.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde