Danske OL-sølvvindere henter hurtig sejr
Det blev som ventet en hurtig omgang, da den danske badmintonduo Mathias Boe og Carsten Mogensen onsdag spillede deres første kamp ved Super Series-turneringen India Open i New Delhi.
Herredoublen, som vandt sølv ved OL i London sidste år, gjorde kort proces og vandt på 23 minutter med 21-9, 21-15 over inderne Rupesh Kumar og Sanave Thomas.
Inderne ligger blot nummer 103 på verdensranglisten, hvor danskerne er rangeret øverst.
Rupesh Kumar og Sanave Thomas har dog tidligere voldt Mathias Boe og Carsten Mogensen visse vanskeligheder.
I 2009 tvang de danskerne ud i en kamp over tre sæt ved French Open.
I anden runde torsdag skal de topseedede danskere møde et indonesisk par.
Mathias Boe og Carsten Mogensen blev med sejren de eneste danskere, der vandt onsdag ved India Open.
Tidligere på dagen tabte Jan Ø. Jørgensen meget overraskende i tre sæt til en kvalifikationsspiller fra Indien.
Mixeddoublen Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl røg også ud i første runde.
Det var dog ikke helt uventet, at de tabte efter to tætte sæt til det syvendeseedede par fra Indonesien.
Der er flere danske konstellationer med i anden runde.
Den finaleseedede mixeddouble Joachim Fischer og Christinna Pedersen var oversidder i første runde.
Det samme var Christinna Pedersen i damedouble, hvor hun sammen med Kamilla Rytter Juhl er seedet til at nå frem til finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde