Danske oplæg i Ajax-målfest på 8-0 mod bundprop
Kasper Dolberg lagde op til en af de mange Ajax-scoringer i søndagens storsejr over De Graafschap. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Piroschka Van De Wouw/Reuters
Danskertrioen Dolberg, Schöne og Nissen hjalp Daley Blind til et hattrick i storsejren over De Graafschap.
Ajax Amsterdam viste søndag klasseforskellen på toppen og bunden i den hollandske Æresdivision.
På hjemmebane vandt danskerklubben med 8-0 over De Graafschap.
Hverken Kasper Dolberg, Lasse Schöne eller indskiftede Rasmus Nissen kom på måltavlen for værterne, der førte 3-0 ved pausen.
Til gengæld var alle tre involveret i forarbejdet til nogle af målene, og både Dolberg og Schöne blev noteret for assister.
Efter 65 minutter modtog Kasper Dolberg bolden med ryggen til gæsternes mål, og den danske boksangriber spillede bagud til Daley Blind, der bankede Ajax på 6-0.
Ti minutter senere lagde Lasse Schöne et hjørnespark ind i De Graafschap-feltet, hvor en helt umarkeret Blind sparkede Ajax på 7-0.
Den tidligere Manchester United-spiller Blind kunne til sidst takke sine danske holdkammerater for, at han fik scoret et hattrick, da Rasmus Nissen var med i opspillet til Daley Blinds 8-0-scoring i kampens sidste minut.
Ud over Blind blev Hakim Ziyech noteret for et hattrick for Ajax.
Ajax indtager ligaens andenplads med 43 point efter PSV Eindhovens førerhold med 45 point.
Senere søndag tabte rækkens nummer tre fra Feyenoord med 0-2 på eget græs til Fortuna Sittard. Feyenoord var uden den skadede Nicolai Jørgensen i angrebet.
Til gengæld markerede en anden dansk angriber sig for Emmen, hvor Nicklas Pedersen blev dobbelt målscorer med to sene mål i en 2-1-sejr ude over Groningen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde