Danske racertalenter fortsætter succesen i Østrig
Den danske succes på Red Bull Ring i Østrig ser ikke ud til at stoppe med Marco Sørensens sejr i lørdagens Formel Renault 3.5-grand prix, hvor Kevin Magnussen samtidig overtog den samlede førsteplads.
Også søndag formiddag var de to danske talenter helt fremme i sædet, da der blev kørt kvalifikation til eftermiddagens grand prix-afdeling, og for anden dag i træk har Marco Sørensen sikret sig pole position.
Sørensen starter foran hollænderen Nigel Melker, der sluttede på andenpladsen lørdag.
Kevin Magnussen starter fra tredje position lige foran sin nærmeste rival i det samlede regnskab, Stoffel Vandoorne fra Belgien.
Magnussen har 12 points forspring i klassementet inden søndagens grand prix, der bliver skudt i gang klokken 14.30.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker