Danske rodamer er et halvt sekund fra EM-medalje
Den britiske båd var suveræn i finalen i damernes firer. Foto: Lukas Barth/Reuters
Danmark blev nummer fire i finalen i damernes firer ved EM i roning i München.
De danske roere Julie Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steenberg får ingen medalje ud af anstrengelserne i damernes firer ved EM i roning i München.
I lørdagens finale måtte den danske kvartet nøjes med en ærgerlig fjerdeplads.
Den danske båd skulle kun have været lidt over et halvt sekund hurtigere på de to kilometer for at have vippet den rumænske båd af podiet og snuppet bronzemedaljerne.
Efter den første kilometer lå danskerne nummer fem af de seks deltagere og havde to sekunder op til en medalje.
Inden de sidste 500 meter var dysten om bronzemedaljerne til gengæld helt åben med tre både side om side, men det endte uforløst for den danske båd.
Storbritannien vandt guld i suveræn stil, mens Irland tog sig af sølv.
Også en række andre danskere var i aktion ved EM lørdag.
I herrernes singlesculler formåede Roskilde-roeren Bastian Secher at ro sig i A-finalen via en tredjeplads i sin semifinale.
I letvægtssinglesculler måtte Rasmus Lind fra Sorø nøjes med at ro sig i B-finalen.
I herrernes firer uden styrmand blev det til en fjerdeplads i B-finalen for den danske kvartet fra Holstebro.
I damernes toer blev Sofie Halling Vikkelsøe og Nikoline Laidlaw nummer tre i B-finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker