Danske roere henter pletfri start på OL-kvalifikationen
Der var ingen svinkeærinder i de indledende heats for de danske roere, som kæmper om en billet til OL i Rio.
De danske roere fik søndag en pletfri start på OL-kvalifikationen på Rotsee i Luzern.
Alle fire danske både kvalificerede sig videre fra de indledende løb og bevarer dermed håbet om en plads i finalerne, hvor OL-billetterne uddeles.
De olympiske mestre Mads Rasmussen og Rasmus Quist viste, at de er godt på vej mod tidligere tiders storform, da de skaffede sig adgang til semifinalerne i herrernes letvægtsdoublesculler ved at kvalificere sig i næstbedste tid af alle.
Det skriver Dansk Forening for Rosport i en pressemeddelelse.
- Det var ikke et løb til topkarakterer. Man kan sige, vi landede på otte ud af ti mulige point. Der er noget at forbedre, for vi synes, det blev lidt kantet for os i indsatsen, men vi kunne spare spurten. Så der er lidt mere i tanken, sagde parret efter det indledende heat.
Også OL-sølvvinderen fra OL i London 2012 i kvindernes singlesculler, Fie Udby Erichsen, er klar til semifinalen. Det samme er Sverri S. Nielsen i herrernes singlesculler.
I kvindernes doublesculler vandt Lisbet Falch Jakobsen og Nina Hollensen deres indledende løb og er nu klar til finalen. Herfra får de to bedste par en plads ved OL i Rio.
Semifinaler og finaler bliver afviklet mandag og tirsdag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker