Danske skøjteløbere slutter uden for pointrækken
Speedskateren Viktor Hald Thorup sluttede som nummer 20 på 5000 meter. Foto: /ritzau/DIF
/ritzau/DIF
Speedskateren Viktor Hald Thorup måtte nøjes med 20.-pladsen på favoritdisciplinen 5000 meter i Heerenveen.
Der var ingen point til OL-kontoen, da de tre danske speedskatere Viktor Hald Thorup, Stefan Due Schmidt og Elena Møller Rigas søndag rundede World Cup-stævnet i hollandske Heerenveen af.
Dermed kom de ikke i den ombæring nærmere kvalifikation til vinter-OL i Pyeongchang, der afvikles i februar næste år.
Søndag knyttede de største forventninger sig til Viktor Hald Thorup, der stillede op i favoritdisciplinen 5000 meter.
I division B måtte han tage til takke med en placering som nummer 20 ud af 36 deltagere. Der var kun point til de bedste 14.
Thorup var lidt mere end ti sekunder langsommere end vinderen og godt fire sekunder fra pointrækken.
I samme konkurrence sluttede Stefan Due Schmidt på 27.-pladsen.
Den kvindelige danske deltager, Elena Møller Rigas, sluttede som nummer 25 ud af 33 deltagere på 3000 meter.
Dermed var hun langt fra at hente point til regnskabet. Det samme var tilfældet lørdag, da hun blev diskvalificeret i finalen i disciplinen mass start.
Derimod tog Stefan Due Schmidt lørdag et skridt mod OL, da han i mass start blev noteret for en 12.-plads. Han høstede dermed 21 point til det samlede regnskab.
I alt 24 løbere får billet til OL i Pyeongchang. Yderligere tre World Cup-afdelinger danner grundlag for kvalifikationen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker