Danske skytter tager EM-sølv for hold
Stine Nielsen og de danske holdkvinder tog sølvmedaljer søndag ved EM i Ungarn. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Europamester Stine Nielsen hentede sin anden EM-medalje, da de danske kvinder skød sig til sølv i Ungarn.
Den danske riffelskytte Stine Nielsen skyder med skarpt ved EM i ungarske Györ i disse dage.
Forleden vandt hun EM-guld på 10 meteren, og søndag var den 27-årige skytte en del af det danske kvindehold, der skød sig til EM-sølv i holdkonkurrencen på 10 meter.
Med på holdet var også Rikke Mæng og Line Petermann, og de tre danske skytter bookede billet til finalen ved at slå Ukraine overbevisende med 16-2 i semifinalen.
Det skete, efter at danskerne havde besejret Tyskland i kvartfinalen efter en dansk placering som nummer tre i den indledende runde.
I finalen var der dog mere modstand, og den tætte dyst mod Rumænien endte med et dansk nederlag på 18-22.
Danmark førte i det meste af finalen, men ved dansk føring på 18-16 kom rumænerne stærkt igen og udlignede, før de rumænske skytter derefter vandt to runder i træk.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker