De danske speedwayrivaler Nicki Pedersen og Hans Andersen er røget i infight om sidstnævntes nuværende mekaniker, John Jørgensen, som regnes for den mest efterspurgte i branchen.
Nicki Pedersen havde John Jørgensen som chefmekaniker, da han erobrede VM-titlerne i 2007 og 2008, og efter en håbløs sæson er eksverdensmesteren interesseret i at genoptage samarbejdet.
- Nicki har for nylig spurgt mig, om jeg ville tilbage som hans mekaniker. Men jeg holder min aftale med Hans og bliver ved ham. Så må vi snakke sammen efter sæsonen og se, hvor det hele ender, siger John Jørgensen til Jyllands-Posten.
Også Hans Andersens sæson er gået helt skævt, eftersom han før lørdagens grand prix i Vojens blot ligger nummer 10 i VM-stillingen.
Et faktum, som Nicki Pedersen har sin kontante mening om.
- Måske har John indset, at det ikke var det smarteste, at han skiftede til Hans. Nu kan John sikkert se, at han ikke kan rykke Hans, siger Nicki Pedersen, der selv er nede som nummer 12 i VM-stillingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde