Danske Spil overså matchfixing-signaler
Danske Spils alarmklokker ringede ikke, da store beløb blev spillet på to Varde-nederlag i 2013.
Det fik ikke alarmklokkerne til at ringe hos det danske spilselskab Danske Spil, da der i juni 2013 blev spillet store beløb på to Varde-nederlag i 2. division.
Ifølge Politiken blev der spillet for mindst 55.000 kroner på hver af de to Varde-nederlag, hvilket er en afvigelse fra normale spilmønstre.
Det burde Danske Spils overvågningssystem have opfanget, mener Jesper Frigast Larsen, der er leder af Danmarks Idrætsforbunds matchfixingsekretariat.
- Det er problematisk, fordi den her overvågning er et afgørende redskab for, at vi kan få kendskab til mulige sager om matchfixing. Mistænkelige spilmønstre er matchfixingens dopingprøver, siger han til Politiken.
Danske Spil har ikke villet kommentere på sagen, men har kortfattet svaret mere generelt på emnet.
- Vi bliver hele tiden klogere - og systemerne bliver bedre, lyder det fra kommunikationschef Thomas Rørsig.
Matchfixingsekretariatet under Danmarks Idrætsforbund har besluttet at undersøge uregelmæssighederne fra de to Varde-kampe.
Lørdag 8. juni mødte skulle Varde besejre Ringkøbing for at bevare håbet om ikke at rykke ned, men holdet tabte 1-4.
En lille uge senere tabte Varde igen med 0-6 til Middelfart.
Ifølge fire af Politikens kilder fra Varde-egnen er det to spillere fra den daværende Varde-trup samt en person uden for fodboldsporten, der har spillet på de pågældende kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned