Danske svømmere misser finaler på førstedagen af EM
Tobias Bjerg blev nummer ni på tværs af de to semifinaler og missede dermed finalen ved kortbane-EM i Glasgow (arkivfoto). Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Tobias Bjerg, Matilde Schrøder og Victoria Bierre kom ikke videre fra semifinalerne ved kortbane-EM i Glasgow.
Svømme-EM på kortbane i Glasgow fik onsdag en rolig start set med danske øjne.
Ingen af de tre danske svømmere, der var i bassinet onsdag aften, formåede at kæmpe sig videre fra semifinalerne til finalerne.
I 50 meter brystsvømning var 21-årige Tobias Bjerg tættest på, da han med en tid på 26,34 sekunder var niendehurtigst i feltet - dermed var han blot en enkelt placering fra at booke en plads i finalen.
Heller ikke den to år ældre Matilde Schrøder nåede blandt de otte finalister i kvindernes 50 meter brystsvømning.
23-årige Schrøder måtte med en tid på 30,41 sekunder nøjes tiendebedste tid på tværs af de to semifinaleheat.
I 100 meter rygsvømning var talentet Victoria Bierre på 19 år i vandet, men det endte med en næstsidsteplads blandt de 16 semifinalister for den unge dansker.
Danmarks største stjerne i rygsvømning, Mie Ø. Nielsen, har meldt afbud til EM i Skotland.
Danmark stiller i alt med 23 svømmere ved EM i Glasgow - blandt andre OL-guldvinderen Pernille Blume og Jeanette Ottesen. EM-stævnet slutter på søndag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker