Danske svømmere på vej mod mere EM-metal
De danske svømmere har allerede vundet fire guld- og to sølvmedaljer ved EM på kortbane, og der er tilsyneladende mere på vej.
Lørdagens indledende heats antyder i hvert fald, at de bedste danske svømmere stadig har masser af fart i ben og arme.
Således satte Rikke Møller Pedersen hurtigste tid med mere end et sekund, da hun i overlegen stil svømmede sig videre til semifinalerne i 100 meter bryst.
Lotte Friis havde heller ikke de store problemer med at kvalificere sig til finalen i 400 meter fri. Kun OL-guldvinderen Camille Muffat og den ungarske medleyspecialist var hurtigere end Friis i indledende.
Endelig vandt Jeanette Ottesen sit heat i kvindernes 100 meter butterfly. Tiden var dog kun sjettebedst af alle, men det betyder intet, når de 16 bedste går videre til semifinalerne.
Lørdagens finaleafsnit begynder klokken 15.30. Her skal den færøske langdistancesvømmer Pal Joensen også i kation i sin favoritdisciplin, 1500 meter fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker