Danske tenniskvinder skal spille for overlevelse
Clara Tauson vandt sin single mod Bulgarien, men det var ikke nok til at sikre en dansk sejr. (Arkivfoto). Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix
Et nederlag på 1-2 til Bulgarien betyder, at Danmarks tenniskvinder skal møde Egypten i nedrykningsgyser.
Det danske kvindelandshold i tennis skal ud i en vind eller forsvind-kamp om at blive i Europa/Afrika gruppe 1 ved Billie Jean King Cup.
Danmark skulle bruge en sejr over Bulgarien i sidste gruppekamp for at kunne styre uden om skæbnekampen, men missionen mislykkedes. Bulgarien trak det længste strå med 2-1 i kampe.
Det betyder, at de danske kvinder lørdag skal ud i en direkte duel mod Egypten om at undgå nedrykning til Europa/Afrika gruppe 2.
Danmark åbnede turneringen godt med en sejr over Kroatien, som allerede inden fredagens kampe var sikker på at rykke direkte ned efter fire nederlag af fire mulige.
Mens kroaterne sluttede med en sejr over Norge, fik danskerne den værst tænkelige start på opgøret mod Bulgarien.
Rebecca Munk Mortensen fik en øretæve af de store mod Lia Karatancheva, som uddelte et sæt såkaldte briller med en sejr på 6-0, 6-0.
Det danske trumfkort Clara Tauson holdt liv i håbet om en samlet sejr, da hun overbevisende slog Gergana Topalova med 6-3, 6-1.
Afgørelsen skulle dermed findes i doublen, hvor Rebecca Munk Mortensen og Johanne Svendsen kom til kort.
De tabte i tre sæt trods et fint comeback i andet sæt, og dermed var nederlaget i holdkampen en realitet.
Åbningssejren over Kroatien blev fulgt op med nederlag til Norge, Sverige, Serbien og altså til sidste Bulgarien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned