De danske tenniskvinder fik sig fredag aften omsider en sejr ved Fed Cup i Portugal, da Caroline Wozniacki og Mai Grage begge vandt deres singlekampe mod Letland. Dermed slap Danmark for nedrykningsspillet og sikrede sig endnu en sæson i Europe/Africa Group 1.
Den 17-årige Mai Grage åbnede dysten i 2. damesingle ved at vinde 4-6, 6-4, 6-2 over letternes Diana Marcinkevica. Dermed var vejen banet for dansk sejr, da tennisstjernen Caroline Wozniacki var blevet sit maveonde kvit og stillede op i 1. damesingle.
Caroline Wozniacki svigtede da heller ikke mod Anastasija Sevastova, der blev slået 6-2, 6-2. Mens Wozniacki er nummer tre på verdensranglisten, ligger Sevastova blot nummer 80.
Sent fredag aften spilles damedoublen med Karina Ildor Jacobsgaard og Malou Ejdesgaard. Men kampen er altså uden betydning for det endelige udfald, da Letland kun kan pynte på resultatet.
Danmark har tidligere i turneringen tabt til både Sverige og Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker