Danske trampolinherrer jagter sensationen i VM-finalen
Danmark kan fredag aften vinde den første VM-medalje i dobbelt minitrampolin nogensinde.
Fyn Arena i Odense afholder i disse dage VM i trampolin og tumbling, og der kan lure en sensationel dansk medalje lige om hjørnet.
I disciplinen dobbelt minitrampolin, som Danmark er debutanter i, kvalificerede de danske herrer sig overraskende til finalen i holdkonkurrencen på det yderste mandat af de fem nationer, som fredag aften skal kæmpe om medaljerne.
Den præstation har overrasket landstræneren.
- Det er helt vildt fedt. Vi kunne kun drømme om det her, og nu er det gået i opfyldelse. Det er helt fantastisk, siger landstræner Niels Henrik Nielsen til DR.
- Jeg tror, det er verdenshistorie. Vi har kun trænet i ni måneder, og nu står vi i VM-finalen.
Danmark er klar underdog i finalen, men med kun fem nationer skal der ikke mange fejl til fra konkurrenterne, før der kan komme danske medaljer med hjem.
- Hvis det var en kæmpe overraskelse, at vi kom i finalen, så er det en endnu større overraskelse, hvis vi vinder medaljer, siger landstræneren.
Finalen springes i gang klokken 18 i Odense.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker