Danske U20-kvinder i håndbold klar til VM-finale
Danmark slog Rumænien i semifinalen og skal nu spille om guld mod værtsnationen, Rusland.
Danmarks U20-landshold for kvinder i håndbold er klar til VM-finalen i Rusland.
Det står klart, efter holdet torsdag aften vandt semifinalen med 28-25 over Rumænien efter pauseføring på 14-12.
- Det blev lige så intenst, som vi havde forventet os. Vi havde stor respekt for rumænerne, men vi spillede bredere og brugte flere facetter i spillet, og det afgjorde kampen, siger landstræner Flemming Larsen i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.
Dermed er holdet klar til fredagens finale mod værtsnationen, Rusland, der begynder klokken 17 dansk tid.
- Det er en drømmefinale at skulle spille mod Rusland på hjemmebane. Russerne har på papiret det bedste mandskab, og jeg forventer en hård fight mod et fysisk meget stærkt hold.
- Vi skal spille klogt og bruge indersiden af hovedet, og der tror jeg, vi er stærkere end Rusland, lyder det fra Flemming Larsen.
I semifinalen blev Lærke Nolsøe dansk topscorer med otte mål, mens også Mie Højlund stod stærkt i billedet med syv scoringer.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker