Danske venner sms'er islænding: De vil ikke tale med mig
Islandske Sigvaldi Gudjonsson scorede seks mål på syv forsøg i sejren over Rusland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sigvaldi Gudjonssons danske venner er bekymrede før Islands kamp mod Ungarn ved håndbold-EM.
Danmarks EM-skæbne ligger delvist i Islands hænder, når de sidste kampe i det indledende gruppespil spilles onsdag.
Det kan den islandske fløjspiller Sigvaldi Gudjonsson mærke i sin indbakke, som vennerne fra Danmark har skrevet flittigt til.
Gudjonsson spillede i en årrække i Århus Håndbold og har et stort netværk i Danmark.
- Jeg fik også en masse beskeder før kampen mod Danmark. Men nu er det nogle beskeder, hvor de skriver, at de ikke gider at snakke med mig, hvis vi taber onsdag.
- Det er altid lidt sjovt, når man har nogle venner i Danmark, der er lidt pressede over det, joker Sigvaldi Gudjonsson.
Danmark står i en noget uvant situation ved EM, hvor danskerne skal bruge en islandsk sejr over Ungarn, mens Danmark selv skal slå Rusland for at komme videre.
Omvendt er Island vant til at være under stort pres ved EM- og VM-slutrunder, så Gudjonsson nyder, at rollerne nu er byttet om.
- Jeg synes, at det er lidt sjovt. Det er selvfølgelig trist for Danmark, og jeg har da også lidt dansk i mig, så jeg håber da lidt, at de går videre.
- Men de skal selvfølgelig stole på, at vi vinder, så det er en lidt mærkelig situation, siger fløjprofilen, der til daglig spiller i norske Elverum.
Island, der allerede er klar til mellemrunden, spiller onsdag klokken 18.15 mod Ungarn i Malmö Arena. Danmark møder Rusland klokken 20.30 samme sted.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker