Danske verdensmestre færdige ved VM

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl kan kun kalde sig verdensmestre i mixeddouble i et par dage endnu.

Ved badminton-VM i Paris røg de forsvarende verdensmestre, der var seedet som nummer to, ud i kvartfinalen efter et nederlag i to sæt til et kinesisk par, He Hanbin og Yu Yang med cifrene 19-21 og 17-21.

I begge sæt vekslede føringerne ofte, men da det strammede til, var kineserne stærkest.

/ritzau/

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl forsvarer ikke deres VM-titel ved verdensmester. De røg ud i kvartfinalen.

Offentliggjort Sidst opdateret