Danske verdensmestre spiser pandekager på rådhuset
Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund Pedersen satte i sidste uge tre verdensrekorder og vandt VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb. (Arkivfoto). Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Fire af de fem nykårede danske verdensmestre fra VM var onsdag på besøg hos Frank Jensen i København.
De danske verdensmestre fra bane-VM i Berlin blev fejret på behørig vis på Københavns Rådhus.
Onsdag sidst på eftermiddagen havde overborgmester Frank Jensen (S) inviteret de succesrige baneryttere til de traditionsrige rådhuspandekager efter hjemkomsten fra den tyske hovedstad.
I 4000 meter holdforfølgelsesløb vandt Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen VM-guld og satte på vej mod triumfen tre verdensrekorder.
Det betyder samtidig, at de er blandt Danmarks vel nok største medaljehåb til sommerens OL i Tokyo.
Lasse Norman Hansen vandt desuden VM-guld i parløb sammen med Michael Mørkøv, der indledte stævnet med at sidde i isolation, da arrangørerne ville sikre, at han ikke var smittet med coronavirus.
Også i parløb kan danskerne måske hente en olympisk medalje, efter at parløb er kommet tilbage på OL-programmet.
Lasse Norman Hansen var fraværende til onsdagens arrangement. De øvrige fire verdensmestre var trukket i deres VM-trikoter og havde taget guldmedaljerne om halsen.
Her blev de første hyldet med taler, inden de fik lov til at gå ombord i pandekagerne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie