Badmintonparret Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl skulle bruge tre sæt for at booke en plads i anden runde af Super Serie-turneringen Japan Open. De danske verdensmestre i mixed double vandt som ventet første sæt over et par fra Taipei med 21-13, men det asiatiske par kom flot igen og snuppede andet sæt 21-17, inden danskerne, der femteseedede i turneringen, tog sig af det tredje sæt med 21-15.
47 minutter tog det for verdensmestrene at spille sig videre, hvilket var noget længere end Peter Gade i herresingle skulle bruge på samme bedrift. Den tredjeseedede dansker besejrede engelske Rajiv Ouseph 21-12, 21-16 på lidt over en halv time.
I mixed double er også Joachim Fisher Nielsen og Christinna Pedersen videre, og det samme er Tine Rasmussen i kvindernes singlerække.
Til gengæld er både Joachim Persson og Christian Lind Thomsen færdige i herresingle efter klare nederlag i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker