Danske VM-sølvvindere skygger topfeltet ved OL
Allan Nørregaard og Anette Viborg er nummer seks efter to sejladser i Nacra 17 ved OL i Rio.
Sejlerne Allan Nørregaard og Anette Viborg noterede sig for en ottendeplads og en niendeplads ved onsdagens to sejladser i Nacra 17-klassen ved OL i Rio.
Danskerne blev nummer otte i første sejlads i bådklassen, der er med på OL-programmet for første gang.
Danskerne var i mål 31 sekunder efter den schweiziske båd, der vandt sejladsen.
Allan Nørregaard og Anette Viborg, der i februar vandt sølv ved VM, var godt med fremme i begyndelsen af sejladsen.
Senere faldt de tilbage til en tiendeplads, inden de fik sejlet sig lidt op til sidst.
I onsdagens anden sejlads blev danskerne nummer ni, så de samlet ligger nummer seks før tredje sejlads.
Den skulle egentlig være blevet afviklet onsdag, men den blev senere udskudt til torsdag.
Her skal Nacra 17-sejlerne nu efter planen afvikle hele fire sejladser.
Allan Nørregaard var også med ved OL i London for fire år siden, hvor han vandt bronze i 49'er sammen med Peter Lang.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde