Danskejet klub i England rykker op efter straffedrama
Notts County vandt playoff-finale på Wembley og skal næste sæson spille i League Two i England.
De danske brødre Alexander og Christoffer Reedtz skal i næste sæson se deres hold spille i den fjerdebedste engelske række.
Lørdag sikrede Notts County, der er ejet af brødreparret, nemlig oprykning fra National League til League Two. Det skete efter en dramatisk playoff-finale mod Chesterfield på Wembley.
De første 90 minutter endte 1-1. Efter mål af begge hold i den forlængede spilletid endte kampen så i en straffesparkskonkurrence. Her trak Notts County det længste strå efter fem spark til hvert hold.
John Bostock kunne have afgjort det på Notts Countys fjerde forsøg, men englænderens forsøg på en såkaldt "Panenka" ramte overliggeren. Cedwyn Scott gjorde dog arbejdet færdigt på Notts Countys efterfølgende forsøg, efter at Chesterfield havde brændt to spark.
Notts County, der er verdens ældste professionelle fodboldklub, følger med walisiske Wrexham, der er ejet af skuespillerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney, op i League Two.
Alexander og Christoffer Reedtz har ejet Notts County siden sommeren 2019. Sammen ejer de analysefirmaet Football Radar, der har hovedsæde i London og kontorer i Liverpool og bulgarske Plovdiv.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned