Dansker blev fjerdesidst i slalom

Yina Moe-Lange sluttede som fjerdesidst i kvindernes konkurrence i slalom ved vinter-OL.

Den danske skiløber blev således nummer 52 af de 55 skiløbere, der gennemførte konkurrencen, som blev vundet af Maria Riesch fra Tyskland.

Det var heller ikke planen, at 16-årige Moe-Lange allerede skulle have niveau til at konkurrere med skisportens allerbedste. Håbet er, at danskeren om flere år kan tage konkurrencen op.

Yina Moe-Lange, der er bosat og går i skole i USA, brugte 2.04,70 minutter på sine to gennemløb, hvilket er 21,81 sekunder efter vinderen.

Den unge dansker deltog fredag i storslalom, hvor hun placerede sig som nummer 47.

/ritzau/

Foto: CHARLIE KRUPA/AP

Skiløberen Yina Moe-Lange endte fjerdesidst i slalomkonkurrencen ved vinter-OL. Danskeren var 21,81 sekunder efter den tyske vinder, Maria Riesch.

Offentliggjort Sidst opdateret