Dansker bliver sekser i EM-finale i 100 meter hæk
Mette Graversgaard (til venstre) i aktion i søndagens semifinale. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Mette Graversgaard fik en god start, men sluttede på sjettepladsen i 100 meter hæk ved EM i atletik.
Mette Graversgaard kom lovende ud af startblokken, da hun søndag aften løb finale i 100 meter hæk ved EM i atletik i München.
Men i den sidste halvdel af løbet sakkede danskeren en smule bagud, så det endte med en sjetteplads til Graversgaard, som mistede rytmen i slutspurten.
Polske Pia Skrzyszowska tog guld foran ungarske Luca Kozak og Ditaji Kambundji fra Schweiz.
Finalen i 100 meter hæk var en af de sidste begivenhederne ved EM i atletik, som slutter søndag. Undervejs blev det til en enkelt dansk medalje i form af Ida Karstofts bronze på 200-meterdistancen.
Mette Graversgaard løb sig tidligere søndag aften i finalen i kraft af sin sluttid. Danskeren blev treer i sin semifinale og kunne derfor ikke med det samme indløse finalebillet.
Først efter at alle semifinaler var blevet afviklet, stod det klart, at Graversgaard havde været hurtig nok til at gå videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker