Dansker bliver tysk landstræner i håndbold

Den danske håndboldtræner i HC Leipzig, Heine Jensen, overtager rollen som landstræner for de tyske håndboldkvinder.

Selvom kontrakten først løber fra 1. juli, får han sin første opgave inden da.

Han skal lede det tyske mandskab i to VM-kvalifikationskampe mod Ungarn i juni, hvor holdet skal forsøge at kvalificere sig til VM i Brasilien i december.

Han får lov at se spillerne an før kvalifikationskampene, da han også står i spidsen for holdet i en firenationersturnering i påsken.

Dermed kommer han i den kommende periode til at fungere som både landstræner og træner for de tyske mestre HC Leipzig.

Kontrakten løber til 31. december 2014.

/ritzau/

HC Leipzigs danske træner, Heine Jensen, bliver landstræner for de tyske håndboldkvinder.

Offentliggjort Sidst opdateret