Kun belgieren og verdens nummer 195 hos tennisherrerne, Ruben Bemelmans, står i vejen for noget af en drømmekamp for Danmarks nummer et, 27-årige Frederik Løchte Nielsen.
Danskeren, der selv er nummer 279 i verden, møder den 22-årige belgier i første runde af ATP-turneringen i Bangkok, og vinderen af opgøret mellem de to kvalifikationsspillere møder Rafael Nadal i anden runde.
Spanieren, der er sikker på at slutte året som verdens nummer et, har i år vundet tre ud af fire grand slam-turneringer. Det drejer sig om de seneste tre af slagsen - French Open, Wimbledon og US Open.
Som topseedet i turneringen er Nadal oversidder i første runde. Frederik Løchte Nielsen og Ruben Bemelmans møder hinanden tirsdag.
De har mødt hinanden én gang tidligere. Det var i 2007, hvor danskeren sejrede med 6-4, 6-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned