Dansker får plads i ishockeyens verdenstop
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Danmark bliver for første gang repræsenteret i international ishockeys øverste organ.
Formanden for Danmarks Ishockey Union (DIU), Henrik Bach Nielsen, blev onsdag valgt ind i det internationale ishockeyforbunds (IIHF) øverste organ, det såkaldte council.
- Det at komme ind i council, som er det øverste organ i verdensforbundet, gør, at vi kommer noget tættere på alle de vigtige beslutninger, siger Henrik Bach Nielsen.
- Man får lov til at sætte sit aftryk på beslutningerne på et helt andet og tættere niveau, så jeg er sikker på, at det kommer til at gavne dansk ishockey, siger DIU-formanden.
Danmark forsøger at få tildelt værtskabet for ishockey-VM i 2017, og værten bliver udpeget næste år.
Henrik Bach Nielsen regner dog ikke med, at hans nye position vil styrke det danske VM-bud.
- Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg kommer tættere på, og man kommer til at høre mere til Danmark nu, men det politiske og allokeringen af VM er en anden sag, siger han.
Henrik Bach Nielsen vil i november ved det første møde i council få ansvaret for en komité, hvilken ved han endnu ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker