Dansker håber på podieplads i et par timer
Michael Valgren Andersen forsøgte at levere alt foran hjemmepublikummet, da han i tiden 45.41,71 minutter kørte den foreløbig næstbedste enkelstartstid i U/23-klassen ved VM i København.
- Jeg gav mig fuldt ud. Jeg kunne ikke gøre mere, så nu må vi se, hvordan det ender, siger Michael Valgren Andersen, da han lettere forpustet er kørt over målstregen.
De 35,2 kilometer fordelt på to rundture i hovedstaden var hårdere, end han havde regnet med.
- Jeg gik lidt død på anden omgang, for der var mange lige strækninger med meget vind. Det havde jeg ikke forventet.
- Jeg regnede med lidt mere læ, når nu ruten ligger inde midt i København, forklarer han.
Den næstbedste tid betyder, at Michael Valgren Andersen lige nu bejler til en medalje, selv om der mangler masser af ryttere.
Derfor bliver han sammen med den foreløbig bedste og tredjebedste tid placeret i et telt ved siden af målstregen.
- Det er rigtig fedt. Jeg havde håbet på det, og måske kan jeg sidde her et par timer, siger Michael Valgren Andersen.
Klokken 16.20 skal det største danske medaljehåb, Rasmus Quaade, i aktion i Københavns gader.
/ritzau/
U/23-rytteren Michael Valgren Andersen kørte foreløbig næstbedste tid i U/23-herrernes VM-enkeltstart.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned