Dansker har bokset sig til olympisk metal i tankerne

OL kan som verdens største sportsbegivenhed være en stor mundfuld for alle, der deltager for første gang.

Men Nikolai Terteryan forventer ikke at blive overrasket, når han først står med handskerne på i Arena Paris Nord.

Bokseren har set det hele for sig.

- Jeg har kørt det hele gennem hovedet. Jeg har været i OL-byen, set min familie på tribunerne og modtaget min OL-medalje. Når jeg står der, kommer det til at føles, som om jeg har været der før, siger han.

I slutningen af juni vandt han sin kamp ved DM-ugen i Herning over Joseph Joe Joe Fahn. Kampen sikrede ham en endnu en medalje til samlingen, men der er reelt kun ét stykke metal, som tager hans fokus denne sommer.

Danmark har ikke haft en bokser med ved OL siden 2012, og man skal 32 år tilbage i tiden for at finde den seneste danske medalje i sporten.

Dengang boksede Brian Nielsen sig til bronze i supersværvægt. En bedrift, som den noget lettere Terteryan som minimum forventer at gentage.

- Jeg bliver stærkere for hver dag, det kan jeg mærke. Jeg er ikke den samme Nikolai, som jeg var i sidste OL-kvalifikation. Mentalt er jeg en helt anden person. Jeg ved, at jeg kommer hjem med en medalje. Det er jeg ikke i tvivl om. Jeg skal bare holde mig fra skader, konstaterer han.

Vejle-bokseren med armenske rødder ved, at han med udmeldingen lægger et enormt pres på sine egne debutantskuldre.

- Ja, men jeg har også vist det med resultaterne. "Walk the walk, talk the talk". Jeg har slået de bedste. Jeg har respekt for alle modstandere, der er med, men jeg føler selv, jeg er på et andet niveau mentalt og fysisk. Jeg glæder mig bare til at bokse, forklarer han.

Oprindeligt var drømmen at tage til de olympiske lege med sin bror Sebastian Terteryan. Som enæggede tvillinger er de selvsagt bygget ret ens og konkurrerede begge i 71-kiloklassen. Men her var der kun en enkelt dansk plads efter Nikolai Terteryans sejr ved European Games.

Sebastian Terteryan valgte at ofre egne muligheder ved at gå de to vægtklasser ned, som det var påkrævet for at have en olympisk chance. Men det lykkedes ikke for ham at kvalificere sig.

- Uanset hvad ved jeg, at han er med mig. Han kommer også til at stå der, siger Nikolai Terteryan.

Under DM-kampen i Herning stod Sebastian Terteryan klos op ad ringen for at følge sin bror og komme med gode råd. Og i virkeligheden kunne rollerne meget vel have været byttet rundt.

- Jeg siger det aldrig til ham, men han har altid været en tand bedre og lidt stærkere mentalt end mig. Det var lige så meget hans drøm.

- Jeg ville selvfølgelig være stolt af min tvilling, hvis han gjorde alt, hvad jeg har gjort. Men et eller andet sted ville det også være lidt hårdt, siger Nikolai Terteryan.

Nu skal han endelig stå i den arena, han har fantaseret om. Det er stort lige her og nu, men perspektiverne er om muligt endnu større.

- Mit liv kan forandre sig. Med en OL-medalje er det mig selv, der sætter grænserne. Selv bare ved at have OL-billetten.

Terteryan sad over i første runde og møder onsdag i ottendedelsfinalen franske Makan Traore.

/ritzau/