Dansker hjælper norsk tophold videre i EL-kvalifikationen
Philip Zinckernagel har tidligere spillet for Sønderjyske. (Arkivfoto) Foto: Mats Torbergsen/Ritzau Scanpix
Mats Torbergsen/Ritzau Scanpix
Philip Zinckernagel var med to mål med til at sende Bodø/Glimt videre i Europa League-kvalifikationen.
Philip Zinckernagel fortsatte torsdag sin gode målform for norske Bodø/Glimt.
Den tidligere Sønderjyske-spiller scorede således to gange i sit holds overbevisende 6-1-sejr over Kauno Zalgiris fra Litauen i Europa League-kvalifikationens første runde.
Zinckernagel er nu oppe på 11 mål i 16 kampe i denne sæson, hvor han også har lavet imponerende 15 assister.
Danskeren åbnede målscoringen cirka midtvejs i første halvleg og fulgte op ved også at gøre det til 2-0 lidt efter. Han lod sig udskifte med cirka et kvarter tilbage af den ordinære spilletid.
Zinckernagels landsmand Kasper Junker så kampen fra udskiftningsbænken. Sammy Skytte, der også spiller for Bodø/Glimt, var ikke med i kamptruppen.
Torsdagens sejr sender Bodø/Glimt videre til anden kvalifikationsrunde til Europa League-gruppespillet, som holdet skal vinde tre kampe mere for at nå.
Det blev altså til endnu en storsejr for Bodø/Glimt. Det har langt fra været en sjældenhed i denne sæson for nordmændene, der har fået en flyvende start på den bedste norske fodboldrække, Eliteserien.
Her er det blevet til 13 sejre i 15 kampe. Holdet har endnu ikke tabt og ligger på en komfortabel førsteplads med syv point ned til nærmeste efterfølger.
Bodø/Glimt har i de 15 ligakampe scoret hele 53 mål, et gennemsnit på cirka 3,5 per kamp. Kasper Junker og Philip Zinckernagel har scoret henholdsvis 11 og 9 gange i ligaen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned