Dansker holder fast i golftoppen i Sydafrika
Lasse Jensen er blandt de bedste inden weekendens finalerunder ved South African Open.
Den danske golfspiller Lasse Jensen hænger fortsat flot på i toppen af feltet i European Tour-turneringen South African Open.
Jensen gik fredagens runde i 71 slag, et under par, og selv om det var fire slag dårligere end torsdagens præstation, er danskeren foreløbig nummer tre i 138 slag- samme placering, som han startede dagen på.
Han er to slag efter den førende englænder Andy Sullivan og et enkelt efter sydafrikaneren Charl Schwartzel på andenpladsen.
Lasse Jensen, der ikke var en del af den europæiske tour i 2014, leverede en relativt ujævn runde med fem birdies og fire bogeys, men flere af topkonkurrenterne havde en halvdårlig dag, og derfor mænger Jensen sig stadig med de allerbedste.
Søren Hansen og Anders Hansen ligger på en delt 25.-plads, efter at de gik fredagens runde i henholdsvis 69 og 70 slag. De har begge brugt 143 slag.
Den forsvarende mester, Morten Ørum Madsen, gik anden runde i 71 slag og har brugt 144 slag samlet.
Det placerer ham på en delt 36.-plads før de to finalerunder.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker