Dansker i amerikansk fodboldfinale
Den danske målmand Jimmy Nielsen og hans klub Sporting Kansas City brød en stime, da holdet natten til søndag spillede sig i finalen i den bedste nordamerikanske fodboldrække Major League Soccer.
Hjemme i Kansas vandt Nielsens hold med 2-1 over Houston. De to holds første kamp i Houston var endt 0-0.
Kampen begyndte ellers ikke så lovende for Jimmy Nielsen og hans hold. Nielsen måtte fiske bolden ud af sit målnet efter kun tre minutter. Et godt angreb blev afsluttet af Oscar Boniek Garcia. Kansas Citys midterforsvarer Matt Besler ramte bolden, så den snød den danske målmand.
10 minutter senere fik C.J. Sapong udlignet for Kansas. Og efter godt og vel en times spil blev det også 2-1 til hjemmeholdet på scoring af Dominik Dwyer.
Det er første gang siden 2004, at Sporting Kansas City vinder Eastern Conference og spiller sig i finalen, og det er første gang i tre sæsoner, at Houston ikke er i finalen.
Finalen skal afgøres over en enkelt kamp den 7. december. Modstanderen er enten Real Salt Lake eller Portland Timbers, som spiller deres anden kamp i Portland søndag. Real Salt Lake vandt den første kamp hjemme i Utah med 4-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned