Dansker i golfmajor er lige så god som Tiger Woods
Danske Thorbjørn Olesen deler plads i tabellen med golfstjernen Tiger Woods ved majorturneringen PGA Championship i USA.
Efter anden runde har begge golfspillere brugt 141 slag og ligger sammenlagt på en delt 38.-plads. Både Olesen og Woods gik anden runde i 70 slag.
Woods var storfavorit til at tage titlen, inden turneringen begyndte. Amerikaneren jagter sin 15. majortitel, men har ikke vundet en majorturnering siden US Open i 2008.
Og der er efter anden runde langt op til amerikanske Jason Dufner på førstepladsen. Han gik anden runde i imponerende 63 slag og er dermed blot den 24. spiller i majorhistorien, der har gået en runde i så få slag.
Både Tiger Woods og Rory McIlroy er at finde på den liste. McIlroy ligger efter anden runde på en delt 28.-plads.
Den anden danske golfspiller i turneringen, Thomas Bjørn, gik anden runde i 81 slag og klarede ikke cuttet til de afsluttende runder.
PGA Championship er årets fjerde og sidste majorturnering og afsluttes søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned