Dansker kvalificerer sig til VM-semifinalen i 50 meter fri
Med tiden 24,79 sekunder er Julie Kepp Jensen videre til semifinalen i 50 meter fri. Den svømmes lørdag klokken 13.16 dansk tid. Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix
Med en 10.-plads i de indledende heats er Julie Kepp Jensen videre til semifinalen i 50 meter fri.
Julie Kepp Jensen er videre til semifinalerne ved verdensmesterskaberne i svømning i japanske Fukuoka.
Den 23-årige dansker satte lørdag 10.-hurtigste tid på tværs af de indledende heats.
Julie Kepp Jensen var i vandet i heat 9, hvor danskerens tid på 24,79 sekunder rakte til en tredjeplads bag amerikanske Abbey Weitzeil og Anna Hopkin fra Storbritannien.
Den flerdobbelte verdensmester Sarah Sjöström satte hurtigste tid i de indledende heats. De skete i tiden 23,93 sekunder.
Generelt skal Julie Kepp Jensen finde mere fart, hvis hun skal op og blande sig blandt de bedste, når hun svømmer semifinale lørdag klokken 13.16 dansk tid.
Australske Shayna Jack blev med 24,02 sekunder samlet set noteret for næstbedste tid. Abbey Weitzeil fra USA var tredjehurtigst i tiden 24,29 sekunder.
Natten til fredag røg Julie Kepp Jensen ud i de indledende heats i 50 meter butterfly.
Derfor måtte hun - sammen med Emilie Beckmann - skuffende erkende, at de ikke levede op til egne forventninger og er ude af disciplinen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde