Yina Moe-Lange fik sat mere fart i skiene, da den danske skiløber torsdag skulle køre andet gennemløb af kvindernes konkurrence i storslalom ved vinter-OL.
Efter at Moe-Lange onsdag sluttede sin første konkurrencedag ved OL som nummer 57, så kæmpede hun sig torsdag 10 placeringer frem og endte konkurrencen som nummer 47. I alt 59 løbere gennemførte.
Den 16-årige dansker, der er bosat og går i skole i USA, var torsdag 7,84 sekunder efter den hurtigste tid. Til sammenligning var hun 9,56 sekunder langsommere end østrigske Elisabeth Görgl, der førte efter onsdagens gennemløb.
Sammenlagt sluttede Yina Moe-Lange 16,56 sekunder efter vinderen, Viktoria Rebensburg fra Tyskland.
Det var oprindelig meningen, at storslalomkonkurrencen skulle have været afgjort onsdag, men dårligt vejr fik arrangørerne til at udsætte den sidste del af konkurrencen til torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie