Dansker scorer selvmål i norsk fodbold
Danske Mikkel Kirkeskov var uheldig at score selvmål, da Aalesund tabte ude til Strømsgodset i Tippeligaen.
Norske Aalesund frister en tilværelse i den tungere ende af Tippeligaen, og det blev der ikke ændret på mandag aften.
Her var Aalesund på besøg hos Strømsgodset i den bedste norske række, og hjemmeholdet vandt opgøret med 4-2.
Det skete blandt andet takket være et uheldigt dansk indslag, da den tidligere AGF- og OB-spiller Mikkel Kirkeskov var så uheldig at score selvmål og dermed bringe Strømsgodset foran.
Aalesund havde ellers taget føringen efter blot fem minutter, da Mustafa Abdellaoue udnyttede en friløber.
Muhamed Keita udlignede dog kort efter, da han tog et par flotte træk og udplacerede Aalesunds keeper.
Tæt på den halve time fik hjemmeholdet så et hjørnespark, og på det kastede Strømsgodsets Kim André Madsen sig frem efter bolden, hvilket pressede Mikkel Kirkeskov til at score i eget net.
Aalesund har 12 point efter 14 kampe på 12.-pladsen i ligaen, der består af 18 hold. Strømsgodset ligger på tredjepladsen efter Rosenborg og Odds BK.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker