Dansker skuffer efter god start på LPGA-turnering
Nanna Koerstz Madsen startede Drive On Championship med et brag, men endte langt fra topplaceringerne.
Efter en positiv start på LPGA Tour-turneringen Drive On Championship faldt den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen i fjerde og sidste runde tilbage på en delt 23.-plads i turneringen.
Danskeren gik søndagens runde i par, mens hun samlet endte i et slag under par.
Hun afsluttede turneringen med tre bogeys og tre birdies i sidste runde.
Nanna Koerstz Madsen lagde ellers ud med at brag, da hun gik første runde i fem slag under par, hvilket resulterede i en tredjeplads.
Danske Emily Kristine Pedersen deltog også i turneringen og endte på en delt 35.-plads med et samlet resultat på to slag over par.
Det blev i sidste runde til to dobbeltbogeys, fire bogeys og tre birdies for Emily Kristine Pedersen.
Mens Nanna Koerstz Madsen går hjem med 16.199 dollar i præmiepenge, går Emily Kristine Pedersen hjem med 10.165 dollar.
Det svarer til henholdsvis cirka 111.000 kroner og knap 70.000 kroner.
Amerikanske Nelly Korda vandt Drive On Championship efter playoff mod newzealandske Lydia Ko. Begge havde et samlet resultat på 11 slag under par.
Danske Nicolai Højgaard var også i aktion i weekenden i Farmers Insurance Open, hvor det blev til en andenplads efter franske Matthieu Pavon.
Højgaard endte på 12 slag under par.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde