Dansker slår sig til tops i Italien

21-årige Sebastian Friedrichsen leverede hele otte birdies i første runde i Italien. (Arkivfoto). Foto: Dylan Buell/Ritzau Scanpix

Sebastian Friedrichsen åbnede med en god runde i Italian Open og indtager en delt førsteplads.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske golfspiller Sebastian Friedrichsen åbnede torsdag med en god runde i Italian Open, der er en del af DP World Touren.

Danskeren gik de 18 huller i 64 slag, hvilket rakte til den delt førsteplads. Den plads deler han med to andre. Wiebe Gunner fra USA og Pavan Andrea, der spiller på hjemmebane i Italien.

De 64 slag, som de tre spillere gik første runde i, er syv slag under banens par.

For 21-årige Friedrichsen blev det undervejs til hele otte birdies og en enkelt bogey.

Han er ikke den eneste dansker, der deltager i den italienske turnering.

Søren Broholt Lind og Niklas Nørgaard Møller er de to næstbedste danskere på en delt 51.-plads. De to gik banen et enkelt slag under par.

26-årige Broholt Lind lavede ellers undervejs fem birdies, men to bogeys og særligt en dobbeltbogey kostede dyrt.

Den samlede præmiesum i Italian Open 3 millioner euro. Det svarer til omkring 22 millioner kroner.

/ritzau/