Dansker slutter lige uden for top-10 i golfmajor
Nanna Koerstz Madsen blev nummer 13 i Pennsylvania. Foto: Patrick Smith/Ritzau Scanpix
Patrick Smith/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen sluttede på 13.-pladsen i KPMG Women's PGA Championship, der fik sydkoreansk vinder.
Den sydkoreanske golfspiller Kim Sei-young blev søndag en suveræn vinder af majorturneringen KPMG Women's PGA Championship.
Danske Nanna Koerstz Madsen leverede også en fin indsats med en delt 13.-plads ved turneringen i Pennsylvania.
27-årige Kim Sei-young var dog centrum for opmærksomheden med en samlet score på 266 - 14 slag under par for de fire runder, hvilket var turneringsrekord.
Med en runde i 63 slag på sidstedagen - syv under par - henviste hun landsmanden Park In-bee til andenpladsen. In-bee var sammenlagt fem slag efter vinderen.
Nanna Koerstz Madsen var ikke i nærheden af at blande sig i den absolutte topstrid trods sin fine slutplacering.
Danskeren gik sidstedagen i 71 slag - et over banens par - og sammenlagt var hun hele 15 slag efter den sydkoreanske triumfator.
Nicole Broch Larsen deltog også i turneringen, der blev spillet på Aronimink Golf Clubs bane. Broch Larsen klarede dog ikke cuttet til weekendens to finalerunder.
Sejren udløser en pengepræmie på godt fire millioner kroner til Kim Sei-young.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde