Dansker vinder e-sportsturnering og stort millionbeløb
Billedet her er fra sidste år, hvor Johan "N0tail" Sundstein og holdet OG også vandt The International. Foto: Jeff Vinnick/Ritzau Scanpix
Jeff Vinnick/Ritzau Scanpix
Johan "N0tail" Sundstein vandt sammen med holdet OG Dota 2-turneringen The International for andet år i træk.
Den dansk/færøske computerspiller Johan "N0tail" Sundstein har sammen med sit hold, OG, vundet Dota 2-turneringen The International 2019.
Sejren indbringer holdet et beløb på 104 millioner kroner. Det er andet år i træk, at OG vinder - sidste år var præmien mere end 75 millioner kroner.
I alt var der 230 millioner kroner i præmiepuljen i 2019.
Dota 2 er et online strategispil og et af de mest spillede computerspil i verden. Hvert hold består af fem mand, og for at vinde skal man ødelægge modstandernes base.
The International blev afholdt for niende gang. I år fandt turneringen sted i Shanghai i Kina, hvor 18 hold var med i kampen om de mange millioner.
Hovedturneringen begyndte tirsdag, og finalen blev spillet søndag.
Her vandt OG, som består af spillere fra fire forskellige lande, med 3-1 over Team Liquid.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker