Danskere falder tilbage i Skotland
Både talentet Thorbjørn Olesen og rutinerede Thomas Bjørn faldt en smule tilbage på andendagen af European Tour-turneringen Johnnie Walker Championship i Gleneagles i Skotland.
Begge danskere gik fredagens runde i banens par, og det var ikke helt nok til at fastholde de lovende takter fra torsdag. Da sluttede Olesen på tredjepladsen, kun et slag efter de to førende spillere, mens Bjørn var 13. bedst.
Efter anden runde er Olesen på en samlet 9. plads, som han deler med adskillige spillere, men han har nu fire slag op til førende Mark Foster fra England.
Bjørn er et slag dårligere, men begge danskere kan glæde sig over, at de stensikkert er med, når finalespillet afvikles i weekenden.
Det samme er Anders Hansen, der er i par efter to runder. Til gengæld gik det fredag helt galt for Søren Kjeldsen, der var hele otte slag over par og sluttede samlet 10 over. Dermed er han meget langt fra finalecuttet.
De to finalerunder spilles lørdag og søndag. Thomas Bjørn er forsvarende vinder af den skotske turnering.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned