Danskere frygter modbydelig debut på det skaldede bjerg
Mont Ventoux er især kendt for det golde landskab på bjergets øverste del. Her er russeren Alexandr Vlasov på vej mod toppen i endagsløbet Mont Ventoux Challenge sidste år. Foto: Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
Sylvain Thomas/Ritzau Scanpix
For første gang skal Tour de France-feltet over Mont Ventoux to gange på samme etape.
For mange er det rigeligt anstrengende at køre på cykel til toppen af Mont Ventoux én gang.
Derfor bliver det selv for hærdede Tour de France-ryttere en udfordring, når de på onsdagens etape hele to gange skal knokle hen over den ikoniske bjergtop.
Det er første gang, Mont Ventoux indgår to gange på samme touretape.
- Jeg har rimelig meget respekt for den etape - også fordi vi skal køre 200 kilometer oveni hatten. Det bliver en rigtig led dag, spår Søren Kragh Andersen.
Bjerget i Provence har en stor Tour de France-historie, selv om det kun er blevet benyttet 15 gange siden debuten i 1951.
Det var her, briten Tom Simpson døde på opkørslen i 1967, og for cykelryttere klinger Mont Ventoux af noget særligt.
Men er man ikke decideret bjergrytter, er det ikke en opgave, man glæder sig til, siger Ventoux-debutanten Casper Pedersen.
- Det ser jeg ikke frem til for at være helt ærlig. At køre det to gange bliver modbydeligt.
- Det bliver selvfølgelig en oplevelse, fordi jeg aldrig har kørt på bjerget før. Men jeg håber, at der er kontrol over løbet, så vi ikke skal sidde nede bagi og frygte tidsgrænsen, siger han.
Feltet skal op over bjerget ad to forskellige opkørsler. Først den "nemme" opstigning, som er på 22 kilometer med relativt overkommelig stigningsprocent.
Efter en kort rundtur i dalen venter den velkendte "hårde" rute på godt 15 kilometer med en gennemsnitlig hældning på 8,8 procent.
Etapen slutter med en nedkørsel til målbyen Malaucène.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned