Danskere lægger godt ud i østrigsk golfturnering
Jeff Winther er to slag efter den førende golfspiller i Austrian Open. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fire danskere er i top-20 efter første runde af golfturneringen Austrian Open. Jeff Winther er bedst.
Der er gode muligheder for et godt dansk resultat i golfturneringen Austrian Open.
Fire danskere er således at finde i den sjove ende af stillingen efter første runde af European Tour-turneringen torsdag.
Jeff Winther er på en delt sjetteplads bedst placeret. Han er i tre slag under par blot to slag efter den førende spanier, Alejandro Canizares.
Højgaard-tvillingerne Nicolai og Rasmus samt Benjamin Poke ligger også godt til. Nicolai Højgaard gik de 18 huller i to slag under par, hvilket rækker til en delt tiendeplads.
Rasmus Højgaard og Benjamin Poke er begge på en delt 20.-plads i et enkelt slag under par.
Søren Kjeldsen så længe ud til at trumfe sine landsmænd på første runde. Den erfarne nordjyde lå længe på en delt femteplads, inden bogeys på de tre sidste huller sendte ham ned ad tavlen.
Kjeldsen sluttede i par og ligger på en delt 31.-plads.
Martin Simonsen og Lucas Bjerregaard er også med i Austrian Open og ligger henholdsvis på en delt 46.- og 90.-plads.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie